2026-02-10
Origineel van H.C. Andersen (1928)
| Moder, jeg er træt, nu vil jeg sove, | Moder, ik bin zo meu, ik wil sloapen, | |
| Lad mig ved dit Hjerte slumre ind; | Loat miej insloapen in dien hert; | |
| Græd dog ei, det maa Du først mig love, | Huul nich, dat mos dow miej loawen, | |
| Thi din Taare brænder paa min Kind. | Diene troanen braandt miej op de plet. | |
| Her er koldt og ude Stormen truer, | Et is binnen koald, boeten wördt ok aal meender, | |
| Men i Drømme, der er Alt saa smukt, | Mer in de dreums zöt allens der zo schier oet, | |
| Og de søde Englebørn jeg skuer, | En ik zee zukke leve engelkeender, | |
| Naar jeg har det trætte Øie lukt. | At ik miene vermeuide oagen sloet. | |
| Moder, seer Du Englen ved min Side? | Moder, zös den engel den an ‘t ber zit? | |
| Hører Du den deilige Musik? | Heurs dee merakelse meziek weer? | |
| See, han har to Vinger smukke hvide, | Zeet, hee hef twee vlöggels, as snee zo wit, | |
| Dem han sikkert af vor Herre fik; | Dee hef hee wisse had van Oons Heer; | |
| Grønt og Guult og Rødt for Øiet svæver, | Greun, gel en road döt veur miene oagen zweaven, | |
| Det er Blomster Engelen udstrøer! | Dat bint de bleum de ‘n engel roondsmiet! | |
| Faaer jeg ogsaa Vinger mens jeg lever, | Krieg ik dee vlöggel met ‘t leaven, | |
| Eller, Moder, faaer jeg naar jeg døer? | Of, moder, bin ik dan al oet de tied? | |
| Hvorfor trykker saa Du mine Hænder? | Woarum knips zoa in miene haand? | |
| Hvorfor lægger Du din Kind til min? | Woarum legs dienen kin tegen de mienent? | |
| Den er vaad, og dog som Ild den brænder, | Hee is ja nat, mer heet as veur dat braandt, | |
| Moder, jeg vil altid være din! | Moder, ik blief altied dienent! | |
| Men saa maa Du ikke længer sukke, | Mer, hoofs diene zoargen nich langer te oeten, | |
| Græder Du, saa græder jeg med Dig. | As huuls, huul ik met met diej. | |
| O, jeg er saa træt! — maa Øiet lukke — | Oh, ik bin zo meu — mag ik de oagen sloeten — | |
| — Moder — see! nu kysser Englen mig! | — Moder — zeet! now kust den engel miej! |
| to small a grave | een te klein graf | ‘n te klean graf |
| burial of a child | een kind begraven | grove van ‘n keend |
| not in a wooden casket | niet in een houten doodskist | nich in ne hoaltene kist |
| but a reed basket | maar een rieten mand | mer ne reten maand |
| the death of a child | een kind gestorven | ‘n keend oet de tie |
| mother’s bone shrieking wailing | moeders gil door merg en been | moder lammenteart en goelt |
| father is silent | vader is doodstil | den vaar hoalt zik stil |
Vriej oawerzet noar Jan Boerstoel
Dreenken
döt luk zear
mear dröag leaven
nog völ mear
Ik was bloos hen harloopn.
Op ‘n mös zag ik alverdan oogn.
Dat was nich woarup ik hoopn.
Nôh, ik d’r hen toogn.
Nen wolf? Nee, twee vös?
As ik het mear wös.
‘n Reebökske sprung vot in ‘t reet.
Ik bin blier dat ik het noe weet.
Wes doe wak wol?
Wa’k wensken zol?
A’t a luk vrös
Zear n waalrus
Mear wie zwemt mangs!
Dan móos met’n bîl gangs!\